New York indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i New York? I 2025 er indbyggertallet i New York (ifølge officielle estimater fra FN) på 19.154.024 indbyggere, hvilket gør byen til den 10. største i verden.

New York er en af verdens mest ikoniske byer, kendt for sin pulserende energi, kulturelle mangfoldighed og økonomiske indflydelse. Byens indbyggertal er en væsentlig faktor, der bidrager til dens dynamik og karakter. Gennem årene har New York oplevet betydelige ændringer i sin befolkningssammensætning, hvilket afspejler både lokale og globale tendenser.

For at forstå byens nuværende og fremtidige udvikling er det vigtigt at dykke ned i de seneste tal, undersøge befolkningsfordelingen og analysere de faktorer, der påvirker denne metropol. Samtidig giver et blik på historiske data indsigt i, hvordan New York er blevet formet gennem årtierne.

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Her ligger New York

Om New York

• Seneste indbyggertal for New York (2025)
• Befolkningsfordeling i New York
• Faktorer der påvirker New Yorks indbyggertal
• Fremtidige prognoser for New York
• New Yorks historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til New York

Seneste indbyggertal for New York (2025)

I 2025 er indbyggertallet for metropolområdet New York nået op på 19.154.024 personer. Denne udvikling er resultatet af en række komplekse demografiske og økonomiske faktorer, der har formet byens vækst gennem årtierne. Siden 1950, hvor befolkningen var på lidt over 12 millioner, har New York oplevet en markant stigning i antallet af indbyggere.

I 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne så byen en stabil vækst, der kulminerede i 1970 med over 16 millioner indbyggere. Denne periode var præget af økonomisk fremgang og en tilstrømning af nye indbyggere, der blev tiltrukket af byens mange muligheder. Men i midten af 1970’erne skete der en bemærkelsesværdig vending; indbyggertallet faldt til omkring 15,8 millioner i 1975. Denne tilbagegang skyldtes blandt andet økonomiske udfordringer og urban flight, hvor mange indbyggere flyttede til forstæderne.

Fra midten af 1980’erne begyndte befolkningen at stige igen, og i 1990 nåede den op på over 16 millioner. Denne vækst fortsatte ind i det nye årtusinde, hvor indbyggertallet i 2000 var tæt på 18 millioner. I de efterfølgende årtier har New York set en mere stabil, men stadig betydelig vækst. Mellem 2000 og 2025 er befolkningen vokset med omkring 1,3 millioner mennesker, hvilket svarer til en stigning på cirka 7,5%.

Denne kontinuerlige vækst kan tilskrives flere faktorer, herunder byens evne til at tiltrække internationale immigranter, en robust økonomi og en vedvarende urbaniseringstendens. New Yorks status som et globalt finans- og kulturcentrum gør det til et attraktivt sted for både nye indbyggere og virksomheder, hvilket fortsat driver befolkningstilvæksten.

Udvikling i befolkningstal i New York (1950–2025)

År	Indbyggertal i New York (metropolområde)
2025	19.154.024
2020	18.803.552
2015	18.647.626
2010	18.365.262
2005	18.087.174
2000	17.813.371
1995	16.942.770
1990	16.085.599
1985	15.826.788
1980	15.601.401
1975	15.880.271
1970	16.191.180
1965	15.176.758
1960	14.163.521
1955	13.219.362
1950	12.338.471

Kilde: population.un.org/wup/assets/Download/WUP2018-F12-Cities_Over_300K.xls

Befolkningsfordeling i New York

New York er en af de mest demografisk mangfoldige byer i verden, hvilket afspejles i dens komplekse befolkningsfordeling. Byen består af fem bydele: Manhattan, Brooklyn, Queens, Bronx og Staten Island, hver med deres unikke karakteristika og demografiske sammensætning.

Manhattan, ofte betragtet som hjertet af New York, er kendt for sin høje befolkningstæthed. Her finder man en stor koncentration af unge professionelle og etniske grupper, der tiltrækkes af de mange jobmuligheder og kulturelle tilbud. Brooklyn, der er den mest folkerige bydel, har oplevet en betydelig gentrificering de seneste år, hvilket har tiltrukket en blanding af unge familier, kunstnere og iværksættere. Samtidig er Brooklyn hjemsted for en stor afroamerikansk og caribisk befolkning.

Queens er den mest etnisk mangfoldige bydel i New York, hvor over 138 sprog tales. Denne bydel er en smeltedigel af kulturer med store samfund af asiatiske, latinamerikanske og europæiske indvandrere. Bronx er kendt for sin stærke latino-kultur, især med en betydelig puertoricansk og dominikansk befolkning, og har en rig historie inden for musik og kunst. Staten Island, der er den mindst befolkede bydel, har en mere forstadslignende atmosfære med en overvejende hvid befolkning og et stigende antal asiatiske indbyggere.

Denne mangfoldighed i befolkningsfordelingen skaber en dynamisk og levende by, hvor forskellige kulturer og traditioner mødes og beriger hinanden. Det er denne unikke sammensætning, der gør New York til en global metropol, hvor hver bydel bidrager med sin egen stemme til byens samlede identitet.

Faktorer der påvirker New Yorks indbyggertal

New Yorks indbyggertal påvirkes af en række komplekse faktorer, der spænder fra økonomiske og sociale til politiske og miljømæssige. En af de mest fremtrædende faktorer er økonomien. Byens status som et globalt finanscenter tiltrækker arbejdskraft fra hele verden, hvilket bidrager til en konstant tilstrømning af nye beboere. Jobmuligheder i sektorer som finans, teknologi og kreative industrier gør byen attraktiv for både nationale og internationale migranter.

Samtidig spiller boligmarkedet en væsentlig rolle. De høje leveomkostninger og boligpriser kan afskrække nogle fra at bosætte sig i byen, mens andre vælger at flytte til forstæderne eller andre stater, hvor leveomkostningerne er lavere. Dette kan medføre en vis udvandring, som påvirker det samlede indbyggertal.

Sociale faktorer, såsom uddannelsesmuligheder og kulturel diversitet, har også en betydelig indflydelse. New Yorks mange universiteter og kulturelle institutioner tiltrækker studerende og intellektuelle fra hele verden. Byens rige kulturelle liv og mangfoldighed gør den til et attraktivt sted at bo for mange forskellige befolkningsgrupper.

Politik og lovgivning kan ligeledes påvirke befolkningsudviklingen. Immigration er en central faktor, hvor ændringer i nationale og lokale immigrationspolitikker kan enten fremme eller begrænse tilstrømningen af nye indbyggere. Miljømæssige faktorer, som klimaforandringer og naturkatastrofer, kan også spille en rolle, idet de kan påvirke levevilkårene og dermed folks beslutning om at flytte til eller fra byen.

Samlet set er det en kombination af disse faktorer, der bestemmer den dynamiske udvikling i New Yorks indbyggertal, og som fortsat vil forme byens demografiske landskab i fremtiden.

Fremtidige prognoser for New York

Ifølge de officielle befolkningsfremskrivninger forventes New Yorks metropolområde at nå en befolkning på 19.507.000 i 2030. Denne stigning er en fortsættelse af den moderate vækst, der har præget området i de seneste årtier. I 2035 forventes indbyggertallet at stige yderligere til 19.850.000. Denne udvikling er drevet af en kombination af naturlig befolkningstilvækst og fortsat tilstrømning af indvandrere, som historisk set har været en vigtig faktor for byens demografiske udvikling.

Ser man længere frem mod 2050, forudser FN’s befolkningsafdeling, at New Yorks metropolområde vil nå op på omkring 20.500.000 indbyggere. Denne fremskrivning tager højde for en række faktorer, herunder økonomisk vækst, boligudvikling og politiske tiltag, der kan påvirke migration og fødselsrater. OECD’s analyser understøtter disse tal og fremhæver, at urbaniseringen vil fortsætte med at spille en central rolle i befolkningsvæksten, idet flere mennesker flytter til byområder i jagten på bedre jobmuligheder og livskvalitet.

En vigtig tendens, der kan påvirke fremtidige prognoser, er klimaforandringer. Ifølge Verdensbanken kan stigende havniveauer og ekstreme vejrbegivenheder påvirke beboeligheden i kystnære områder som New York. Dette kan føre til ændringer i befolkningsmønstre, hvor nogle områder kan opleve affolkning, mens andre kan se en stigning i indbyggertallet som følge af intern migration.

Derudover kan teknologiske fremskridt og ændringer i arbejdsmarkedet også spille en rolle. Med fremkomsten af fjernarbejde kan der opstå nye dynamikker, hvor folk vælger at bo uden for de traditionelle bycentre, hvilket kan påvirke de langsigtede befolkningsprognoser for New York. Samlet set peger de nuværende analyser dog på en fortsat, om end moderat, vækst i indbyggertallet i de kommende årtier.

Læs mere:
After Pandemic Exodus, New York City’s Population Is Growing Again
New York City Population Projections, 2030 to 2055

New Yorks historiske befolkningsudvikling

Tidlig kolonitid og 1800-tallets vækst

New Yorks historie som en befolkningsmæssig smeltedigel kan spores tilbage til den tidlige kolonitid. I begyndelsen af det 17. århundrede blev området, der nu er kendt som New York City, først beboet af hollandske kolonister, der grundlagde handelsstationen New Amsterdam på det sydlige Manhattan. I 1626 havde denne lille bosættelse kun omkring 270 indbyggere. Hollændernes indflydelse var kortvarig, da englænderne overtog kontrollen i 1664 og omdøbte byen til New York.

I løbet af det 18. århundrede voksede byen støt, men det var først i det 19. århundrede, at New York oplevede en eksplosiv befolkningsvækst. I 1800 boede der omkring 60.000 mennesker i byen, men i takt med industrialiseringen og den massive immigration fra Europa, især fra Irland og Tyskland, steg indbyggertallet dramatisk. Ved midten af århundredet, i 1850, havde New York City allerede over en halv million indbyggere.

Flere faktorer bidrog til denne vækst. Den industrielle revolution skabte nye jobmuligheder, der tiltrak arbejdere fra både ind- og udland. Samtidig blev byen et knudepunkt for handel og transport, især efter åbningen af Eriekanalen i 1825, der forbandt Hudsonfloden med De Store Søer og gjorde New York til en central havneby.

Immigrationsbølgerne i slutningen af 1800-tallet, herunder den store tilstrømning af italienske, jødiske og østeuropæiske immigranter, fortsatte med at drive befolkningsvæksten. Ved århundredeskiftet i 1900 var New York Citys indbyggertal vokset til over 3 millioner. Denne periode lagde grunden til byens status som en af verdens mest kosmopolitiske metropoler, hvor mangfoldighed og dynamik blev kendetegnende træk.

Immigrationens guldalder

I slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede oplevede New York en betydelig befolkningsvækst, der i høj grad blev drevet af den massive indvandring fra Europa. Denne periode, ofte omtalt som immigrationens guldalder, strakte sig fra cirka 1880 til 1920. I denne tid ankom millioner af immigranter til USA, hvoraf mange gjorde New York til deres nye hjem. Byen fungerede som den primære indgangsport til Amerika, især gennem Ellis Island, som blev åbnet i 1892 og hurtigt blev et symbol på håb og nye begyndelser.

I 1880 havde New York City et indbyggertal på omkring 1,2 millioner. Dette tal steg dramatisk til over 3,4 millioner i 1900 og nåede næsten 5,6 millioner i 1920. Denne eksplosive vækst blev i høj grad understøttet af den store tilstrømning af immigranter fra lande som Italien, Irland, Tyskland og Østeuropa. Disse nye indbyggere bragte ikke kun deres arbejdskraft, men også en rig kulturel mangfoldighed, der har formet byens identitet.

Immigrationens guldalder var også kendetegnet ved udviklingen af tætbefolkede kvarterer som Lower East Side, hvor mange nyankomne bosatte sig. Disse områder blev kendt for deres livlige gadeliv og de mange små virksomheder, der blev drevet af immigranter. Den sociale og økonomiske dynamik i disse kvarterer bidrog til at skabe et unikt bymiljø, der stadig kan mærkes i dag.

Denne periode medførte også udfordringer, herunder overbefolkning og dårlige boligforhold, som byen måtte håndtere. Alligevel var det en tid med stor optimisme og muligheder, hvor New Yorks indbyggertal voksede i takt med byens status som et globalt centrum for handel, kultur og innovation. Immigrationens guldalder har således efterladt et varigt præg på New Yorks demografiske og kulturelle landskab.

Efterkrigstidens forandringer

Efter Anden Verdenskrig oplevede New York en række markante forandringer, der i høj grad påvirkede byens befolkningsudvikling. I perioden umiddelbart efter krigen, fra 1945 til 1960, så byen en betydelig vækst. I 1950 nåede indbyggertallet op på cirka 7,9 millioner, hvilket var en stigning fra de omkring 7,5 millioner i 1940. Denne vækst blev i høj grad drevet af en kombination af økonomisk opsving og en bølge af immigration.

Den økonomiske fremgang i efterkrigstiden skabte mange nye jobmuligheder, især inden for industri og service, hvilket tiltrak både nationale og internationale migranter. Mange af disse nye indbyggere kom fra Europa, der stadig var ved at komme sig efter krigens ødelæggelser. Samtidig flyttede mange afroamerikanere fra sydstaterne til nordlige byer som New York i det, der er kendt som den Store Migration, i søgen efter bedre levevilkår og jobmuligheder.

Imidlertid var perioden også præget af udfordringer. I 1960’erne og 1970’erne begyndte mange middelklassefamilier at forlade byen til fordel for forstæderne, en tendens kendt som “white flight”. Dette skyldtes blandt andet stigende kriminalitet, forringede boligforhold og en generel opfattelse af, at forstæderne tilbød en bedre livskvalitet. Denne udvandring bidrog til en stagnation i befolkningstilvæksten, og i 1970 var indbyggertallet kun steget til omkring 7,9 millioner, hvilket indikerede en periode med relativ stilstand.

På trods af disse udfordringer fortsatte New York med at være en kulturel og økonomisk magnet. Byens diversitet blev yderligere forstærket af nye immigrationsbølger fra Latinamerika og Asien i 1980’erne, hvilket igen satte skub i befolkningsvæksten. Disse efterkrigstidens forandringer har således haft en varig indvirkning på byens demografiske landskab, og de har formet New York til den mangfoldige metropol, vi kender i dag.

Urbanisering og økonomisk omstrukturering

I løbet af det 19. og 20. århundrede gennemgik New York en markant urbanisering og økonomisk omstrukturering, der i høj grad formede byens befolkningsudvikling. I begyndelsen af det 19. århundrede var New York allerede en vigtig havneby, men det var industrialiseringen, der for alvor satte skub i byens vækst. I 1820’erne havde New York omkring 123.000 indbyggere, men tallet steg eksplosivt til over 3,4 millioner ved begyndelsen af det 20. århundrede.

Denne vækst blev drevet af en massiv tilstrømning af immigranter, der søgte bedre økonomiske muligheder. Især irske og tyske immigranter ankom i store tal i midten af det 19. århundrede, hvilket ændrede byens demografiske landskab. Den økonomiske omstrukturering, der fulgte med industrialiseringen, skabte mange nye arbejdspladser i fabrikker og værksteder, hvilket tiltrak endnu flere mennesker til byen.

I det 20. århundrede fortsatte New York med at vokse som et globalt økonomisk centrum. Efter Anden Verdenskrig oplevede byen dog en økonomisk omstrukturering, hvor mange industrier flyttede ud af byen, og service- og finanssektorerne tog over som de dominerende økonomiske drivkræfter. Denne omstilling medførte en ændring i befolkningssammensætningen, hvor mange tidligere industriarbejdere flyttede til forstæderne, mens nye grupper, herunder mange fra Latinamerika og Asien, flyttede ind i byen.

I 1970’erne oplevede New York en befolkningsnedgang, hvor indbyggertallet faldt fra omkring 7,9 millioner i 1970 til 7,1 millioner i 1980. Dette skyldtes blandt andet økonomiske udfordringer og stigende kriminalitet, der fik mange til at søge mod forstæderne. Men i de efterfølgende årtier genvandt byen sin tiltrækningskraft, og indbyggertallet begyndte at stige igen, i takt med at økonomien blev mere diversificeret og kriminaliteten faldt.

Urbaniseringen og den økonomiske omstrukturering har således været centrale faktorer i at forme New Yorks befolkningsudvikling, og deres indflydelse kan stadig mærkes i byens demografiske og økonomiske landskab i dag.

Nutidige tendenser og diversitet

I det 21. århundrede har New York oplevet en række markante tendenser, der har formet byens befolkningsudvikling og diversitet. I begyndelsen af 2000’erne var indbyggertallet i New York cirka 8 millioner, men i løbet af de følgende to årtier steg det støt. I 2020 nåede byen et højdepunkt med omkring 8,8 millioner indbyggere. Denne vækst kan tilskrives en kombination af faktorer, herunder immigration, økonomisk vækst og urbanisering.

Immigration har spillet en central rolle i at forme New Yorks demografiske landskab. Byen har længe været en magnet for immigranter fra hele verden, hvilket har bidraget til dens ry som en smeltedigel af kulturer. I de seneste årtier har der været en betydelig tilstrømning af mennesker fra Latinamerika, Asien og Afrika, hvilket har øget byens kulturelle diversitet. Denne mangfoldighed afspejles i byens kvarterer, hvor forskellige etniske grupper har sat deres præg på det lokale kulturliv, gastronomi og økonomi.

Økonomisk vækst har også været en drivkraft for befolkningsudviklingen. New Yorks status som et globalt finanscenter har tiltrukket både nationale og internationale virksomheder, hvilket har skabt jobmuligheder og tiltrukket arbejdskraft fra hele verden. Denne økonomiske dynamik har medført en stigning i antallet af unge professionelle, der søger muligheder i byens pulserende erhvervsliv.

Urbaniseringstendenser har yderligere bidraget til befolkningsvæksten. Mange mennesker, især unge, har søgt mod byen for at drage fordel af dens kulturelle tilbud og livlige atmosfære. Dette har ført til en revitalisering af flere bydele, hvor tidligere industrielle områder er blevet omdannet til attraktive boligkvarterer.

Samtidig har New York også stået over for udfordringer, der har påvirket indbyggertallet. Høje leveomkostninger og boligpriser har gjort det vanskeligt for nogle at blive boende i byen, hvilket har ført til en vis udvandring til forstæderne og andre stater. Pandemien i 2020 forårsagede også en midlertidig nedgang i befolkningen, da mange valgte at forlade byen midlertidigt.

Disse nutidige tendenser har skabt en dynamisk og konstant skiftende befolkningssammensætning, der fortsat definerer New York som en af verdens mest mangfoldige og levende byer.

Nyttige links til New York