Beijing indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Beijing? I 2025 er indbyggertallet i Beijing (ifølge officielle estimater fra FN) på 22.596.455 indbyggere, hvilket gør byen til den 8. største i verden.

Beijing, Kinas pulserende hovedstad, er en by med en rig historie og en dynamisk nutid. Som en af verdens mest befolkede metropoler spiller indbyggertallet en afgørende rolle i byens udvikling og planlægning. Forståelsen af, hvordan befolkningen er fordelt, hvilke faktorer der påvirker dens størrelse, og hvordan fremtiden ser ud for denne megaby, er essentiel for både beslutningstagere og borgere.

Gennem en dybdegående analyse af de seneste tal og tendenser kan vi få indsigt i de udfordringer og muligheder, som Beijing står overfor i de kommende år.

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Her ligger Beijing

Om Beijing

• Seneste indbyggertal for Beijing (2025)
• Befolkningsfordeling i Beijing
• Faktorer der påvirker Beijings indbyggertal
• Fremtidige prognoser for Beijing
• Beijings historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Beijing

Seneste indbyggertal for Beijing (2025)

I 2025 har Beijing nået et indbyggertal på 22.596.455 personer, hvilket markerer en fortsat vækst i en by, der i de seneste årtier har oplevet en bemærkelsesværdig demografisk udvikling. Tilbage i 1950 var indbyggertallet blot 1.671.365, hvilket betyder, at befolkningen er vokset mere end tretten gange over en periode på 75 år. Denne vækst er et resultat af en række faktorer, herunder økonomisk udvikling, urbanisering og politiske beslutninger.

Fra 1990 til 2025 har Beijing oplevet en særlig markant stigning. I 1990 var indbyggertallet 6.787.737, og i løbet af de næste tre årtier er det næsten tredoblet. Denne periode har været præget af Kinas økonomiske boom, som har tiltrukket millioner af mennesker til hovedstaden i jagten på bedre jobmuligheder og en højere levestandard. Især mellem 2000 og 2010 skete der en betydelig stigning, hvor indbyggertallet steg fra omkring 10 millioner til over 16 millioner, hvilket svarer til en stigning på over 60 % på blot ti år.

Efter 2010 fortsatte væksten, men i et mere moderat tempo. Fra 2010 til 2020 steg befolkningen med cirka 24 %, hvilket indikerer en vis stabilisering, selvom væksten stadig var betydelig. Denne tendens fortsatte ind i 2025, hvor befolkningstilvæksten blev påvirket af både nationale politikker for at kontrollere urbaniseringen og forbedringer i levevilkårene i andre regioner af Kina, som mindskede migrationen til Beijing.

Samlet set afspejler indbyggertallet i 2025 en by, der fortsat er et centralt knudepunkt for økonomisk aktivitet og kulturel udvikling, men som også står over for udfordringerne ved at håndtere en så stor og tæt befolket metropol.

Læs mere om Kinas indbyggertal.

Udvikling i befolkningstal i Beijing (1950–2025)

Kilde: population.un.org/wup/assets/Download/WUP2018-F12-Cities_Over_300K.xls

Befolkningsfordeling i Beijing

Beijing, som Kinas hovedstad, er en by med en kompleks og mangfoldig befolkningsfordeling. Byen er opdelt i 16 distrikter, hver med sine egne unikke karakteristika og demografiske sammensætninger. De centrale distrikter som Dongcheng og Xicheng er tætbefolkede og huser en stor del af byens administrative og kulturelle institutioner. Her finder man en høj koncentration af både lokale beboere og tilflyttere, der arbejder i regeringskontorer og internationale virksomheder.

I de mere perifere distrikter som Chaoyang og Haidian er der en betydelig tilstedeværelse af udenlandske beboere, hvilket afspejler områdets status som et knudepunkt for uddannelse og teknologi. Chaoyang er kendt for sine ambassader og internationale skoler, mens Haidian er hjemsted for nogle af Kinas mest prestigefyldte universiteter, såsom Tsinghua og Peking Universitet. Dette tiltrækker en stor mængde studerende og akademikere fra både ind- og udland.

De ydre distrikter som Shunyi og Daxing oplever en stigende befolkningstilvækst, drevet af urbanisering og udvikling af nye boligområder. Disse distrikter tiltrækker mange unge familier, der søger mere overkommelige boligmuligheder sammenlignet med de centrale dele af byen. Samtidig er der en markant forskel i befolkningstætheden mellem byens centrum og de mere landlige områder, hvor landbrug stadig spiller en rolle i den lokale økonomi.

Beijings befolkningsfordeling er også præget af en betydelig intern migration. Mange mennesker fra andre dele af Kina flytter til Beijing i jagten på bedre jobmuligheder og en højere levestandard. Dette skaber en dynamisk og konstant skiftende demografisk profil, hvor forskellige etniske grupper og kulturelle baggrunde bidrager til byens rige sociale stof. Samlet set er Beijings befolkningsfordeling et spejl på byens status som en global metropol og et kulturelt smeltedigel.

Faktorer der påvirker Beijings indbyggertal

Beijings indbyggertal er påvirket af en række komplekse og sammenvævede faktorer, der spænder fra økonomiske og politiske til sociale og miljømæssige aspekter. En af de mest fremtrædende faktorer er den økonomiske udvikling. Som Kinas hovedstad og et af landets vigtigste økonomiske centre tiltrækker Beijing en stor mængde arbejdskraft fra både ind- og udland. Den økonomiske vækst skaber jobmuligheder, der tiltrækker migranter fra mindre udviklede regioner, hvilket bidrager til en stigning i befolkningen.

Politik spiller også en væsentlig rolle. Den kinesiske regering har gennem årene implementeret forskellige politikker, der direkte påvirker befolkningsdynamikken. For eksempel har tidligere politikker som et-barnspolitikken haft en betydelig indvirkning på befolkningsvæksten, selvom denne nu er blevet erstattet af en to-barnspolitik og senere en tre-barnspolitik for at modvirke aldrende befolkningstendenser.

Urbaniseringen er en anden central faktor. Med en stigende tendens til urbanisering i Kina flytter flere mennesker fra landdistrikterne til byområder som Beijing i jagten på bedre levevilkår, uddannelsesmuligheder og sundhedsydelser. Denne migration bidrager til en konstant vækst i byens indbyggertal.

Miljømæssige forhold kan også påvirke befolkningstallet. Luftforurening og andre miljøproblemer kan afskrække potentielle tilflyttere og få nuværende indbyggere til at overveje at flytte til mindre forurenede områder. Regeringens bestræbelser på at forbedre miljøforholdene i Beijing kan derfor have en indirekte indvirkning på befolkningsvæksten.

Endelig spiller sociale faktorer som uddannelse og livskvalitet en rolle. Beijing er hjemsted for nogle af Kinas mest prestigefyldte universiteter og forskningsinstitutioner, hvilket tiltrækker studerende og akademikere fra hele verden. Byens kulturelle og historiske betydning gør den også til et attraktivt sted at bo for mange, der søger en høj livskvalitet og adgang til kulturelle ressourcer. Samlet set er det en kombination af disse faktorer, der former og påvirker indbyggertallet i Beijing.

Fremtidige prognoser for Beijing

Beijing står over for en betydelig befolkningsvækst i de kommende årtier. Ifølge officielle fremskrivninger forventes indbyggertallet at nå omkring 23,5 millioner i 2030. Denne vækst er drevet af en kombination af naturlig befolkningstilvækst og fortsat urbanisering, hvor flere mennesker flytter fra landdistrikterne til byområderne i jagten på bedre jobmuligheder og levestandard.

Når vi ser frem mod 2035, estimeres det, at indbyggertallet vil stige yderligere til cirka 24,5 millioner. Denne stigning er ikke kun et resultat af indenlandsk migration, men også af Beijings rolle som et globalt centrum for politik, kultur og økonomi, hvilket tiltrækker internationale indbyggere og arbejdskraft.

Kigger vi endnu længere frem, mod 2050, forudser analyser fra FN og OECD, at Beijings befolkning kan stabilisere sig omkring 25-26 millioner. Denne stabilisering skyldes flere faktorer, herunder en aldrende befolkning og potentielle politiske tiltag for at kontrollere byens vækst og sikre bæredygtig udvikling. Det er også værd at bemærke, at Kinas nationale politikker, såsom étbarnspolitikken, som nu er blevet til en tre-barns politik, kan have langsigtede effekter på befolkningsdynamikken.

Verdensbanken har påpeget, at mens urbaniseringen fortsætter, vil der være et øget behov for investeringer i infrastruktur og boligbyggeri for at imødekomme den voksende befolkning. Desuden vil der være en stigende efterspørgsel efter ressourcer som vand og energi, hvilket kræver innovative løsninger for at sikre bæredygtighed og livskvalitet for byens indbyggere.

Samlet set viser de fremtidige prognoser for Beijing en fortsat vækst, men med en forventet stabilisering mod midten af århundredet. Dette kræver en strategisk tilgang til byplanlægning og ressourceforvaltning for at håndtere de udfordringer, der følger med en stor og tæt befolket metropol.

Læs også: Beijing’s population has declined for the first time in 19 years.

Beijings historiske befolkningsudvikling

Tidlige bosættelser og kejserlige perioder

Beijings historie som beboet område strækker sig tusinder af år tilbage. De tidligste bosættelser kan spores til omkring 1045 f.Kr., da byen fungerede som en vigtig strategisk og handelsmæssig post for Zhou-dynastiet. I denne periode var indbyggertallet relativt beskedent, men byen begyndte at udvikle sig som et kulturelt og politisk centrum.

Med etableringen af Yan-staten omkring 700 f.Kr. blev Beijing, dengang kendt som Ji, en betydningsfuld by i det nordlige Kina. Yan-staten bidrog til en stigning i indbyggertallet, da byen blev et knudepunkt for handel og militær aktivitet. Denne vækst fortsatte under de efterfølgende dynastier, hvor byen ofte blev udvidet og befæstet.

Under Yuan-dynastiet (1271-1368) blev Beijing for første gang hovedstad i et samlet Kina. Dette markerede en betydelig stigning i byens indbyggertal, da den blev centrum for kejserlig administration og kultur. Det anslås, at befolkningen i denne periode nåede op på omkring 100.000 indbyggere, hvilket var betydeligt for den tid.

Ming-dynastiet (1368-1644) så yderligere vækst, da Beijing blev genopbygget og udvidet som hovedstad. Byens befolkning voksede til omkring 200.000 indbyggere, drevet af tilstrømningen af embedsmænd, håndværkere og handlende. Det var også i denne periode, at Den Forbudte By blev opført, hvilket yderligere cementerede Beijings status som et magtcentrum.

Qing-dynastiet (1644-1912) fortsatte denne trend, og indbyggertallet steg til over 800.000 ved slutningen af dynastiet. Denne vækst blev understøttet af en stabil økonomi og politisk stabilitet, som tiltrak folk fra hele Kina. Beijings rolle som kejserlig hovedstad gennem flere dynastier har således været en afgørende faktor i byens historiske befolkningsudvikling, hvor hver periode har bidraget til den komplekse demografiske mosaik, der kendetegner byen i dag.

Befolkningstilvækst under republikken

Perioden under Republikken Kina, der strakte sig fra 1912 til 1949, var præget af betydelige politiske og sociale omvæltninger, som havde en direkte indvirkning på Beijings befolkningsudvikling. I begyndelsen af denne periode var Beijing, dengang kendt som Peking, en by med omkring 700.000 indbyggere. Byens status som hovedstad blev udfordret, da Nanjing blev udpeget som den nye hovedstad i 1928, hvilket førte til en vis stagnation i befolkningstilvæksten.

Trods tabet af sin status som politisk centrum, forblev Beijing en vigtig kulturel og uddannelsesmæssig by. Dette tiltrak stadig en betydelig tilstrømning af studerende og intellektuelle, som bidrog til byens demografiske dynamik. Den økonomiske usikkerhed og de politiske konflikter, der prægede republikken, herunder den kinesiske borgerkrig, påvirkede dog også befolkningens størrelse og sammensætning. Mange mennesker flyttede til Beijing i søgen efter sikkerhed og stabilitet, mens andre forlod byen på grund af de politiske uroligheder.

I løbet af 1930’erne og 1940’erne oplevede Beijing flere perioder med befolkningstilvækst, især under den japanske besættelse (1937-1945), hvor byen blev et strategisk knudepunkt. Ved slutningen af republikken i 1949 var indbyggertallet steget til omkring 1,7 millioner. Denne vækst blev dog ikke kun drevet af naturlig tilvækst, men også af migration fra landdistrikterne, hvor mange søgte bedre levevilkår i byens relativt mere stabile miljø.

Den republikanske periode var således en tid med både udfordringer og muligheder for Beijing, hvor politiske skift og kriser spillede en central rolle i at forme byens demografiske landskab.

Mao-æraens demografiske ændringer

Mao Zedongs tid ved magten fra 1949 til 1976 markerede en periode med betydelige demografiske ændringer i Beijing. Efter Folkerepublikken Kinas grundlæggelse blev der iværksat en række politiske og økonomiske reformer, der havde stor indflydelse på befolkningsudviklingen i hovedstaden. I begyndelsen af 1950’erne var Beijings indbyggertal omkring 1,7 millioner. Denne periode var præget af en massiv urbanisering, da mange mennesker fra landdistrikterne flyttede til byen i jagten på bedre levevilkår og jobmuligheder i de nye statslige industrier.

Det store spring fremad, der blev lanceret i slutningen af 1950’erne, havde til hensigt at transformere Kina fra et agrarisk samfund til en industriel stormagt. Dette førte til en yderligere tilstrømning af arbejdskraft til Beijing, hvilket øgede byens befolkning til omkring 4,4 millioner i 1960. Dog medførte denne kampagne også økonomisk kaos og hungersnød, som midlertidigt bremsede væksten i indbyggertallet.

Kulturrevolutionen fra 1966 til 1976 indførte en ny bølge af forandringer. Mange uddannede byboere blev sendt til landdistrikterne for at “genopdrages”, hvilket midlertidigt reducerede befolkningstilvæksten i Beijing. På trods af disse omvæltninger fortsatte byen med at vokse, om end i et langsommere tempo, og ved afslutningen af Mao-æraen i 1976 var indbyggertallet steget til omkring 6 millioner.

Mao-æraens demografiske ændringer var således præget af en kompleks vekselvirkning mellem politiske beslutninger og økonomiske realiteter, der formede Beijings befolkningsudvikling på både kort og lang sigt.

Reformperioden og urbaniseringen

Reformperioden i Kina, der begyndte i slutningen af 1970’erne under ledelse af Deng Xiaoping, markerede en betydelig vending i landets økonomiske og sociale landskab. Denne periode var kendetegnet ved en række økonomiske reformer, der åbnede Kina op for internationale markeder og fremmede privat initiativ. Som en direkte konsekvens af disse reformer oplevede Beijing en markant stigning i urbaniseringen, hvilket havde en dyb indvirkning på byens indbyggertal.

I 1980’erne begyndte Beijing at tiltrække et stigende antal migranter fra landdistrikterne, der søgte bedre jobmuligheder og højere levestandard i byens voksende økonomi. I 1980 var indbyggertallet i Beijing omkring 9 millioner, men i løbet af det næste årti steg det dramatisk. Ved udgangen af 1990’erne var antallet af indbyggere vokset til over 12 millioner. Denne vækst blev drevet af både naturlig befolkningstilvækst og en massiv tilstrømning af arbejdskraft fra andre dele af Kina.

Urbaniseringen blev yderligere forstærket af regeringens investeringer i infrastruktur og boligbyggeri, hvilket gjorde det muligt for flere mennesker at bosætte sig i byen. Byens skyline ændrede sig hurtigt, og nye boligområder skød op i takt med, at efterspørgslen efter boliger steg. Samtidig blev der lagt stor vægt på udviklingen af industri- og teknologiparker, som tiltrak både nationale og internationale virksomheder.

Reformperioden og den medfølgende urbanisering har således været afgørende for Beijings befolkningsudvikling. Byens transformation fra en relativt traditionel hovedstad til en moderne metropol har ikke kun ændret dens fysiske landskab, men også dens demografiske sammensætning. Denne periode lagde grundlaget for den fortsatte vækst, som Beijing oplever i dag, og har været en central faktor i byens udvikling til en af verdens mest befolkede byer.

Det 21. århundredes befolkningsdynamik

I det 21. århundrede har Beijing oplevet en markant befolkningsvækst, der har været drevet af både økonomiske og politiske faktorer. Ved århundredeskiftet i 2000 havde Beijing et indbyggertal på omkring 13 millioner. Denne periode var præget af Kinas hastige økonomiske udvikling, der tiltrak en stor tilstrømning af migranter fra landdistrikterne, der søgte bedre jobmuligheder i hovedstaden.

I 2008, da Beijing var vært for de Olympiske Lege, blev der investeret massivt i infrastruktur og byudvikling, hvilket yderligere forstærkede byens tiltrækningskraft. Dette årti så en stigning i befolkningen til omkring 19 millioner i 2010. De forbedrede transportmuligheder og den øgede internationale opmærksomhed gjorde Beijing til et centrum for både nationale og internationale virksomheder, hvilket igen øgede efterspørgslen efter arbejdskraft.

I de følgende år fortsatte befolkningstallet med at stige, men i et mere kontrolleret tempo. I 2015 nåede indbyggertallet cirka 21 millioner. Denne vækst blev dog mødt med udfordringer, såsom overbelastet infrastruktur og miljøproblemer, der førte til politiske tiltag for at begrænse befolkningstilvæksten. Regeringen indførte strammere kontrol med migrationen til byen og iværksatte initiativer for at decentralisere økonomiske aktiviteter til andre byer.

På trods af disse tiltag nåede Beijing i 2020 et indbyggertal på omkring 22 millioner. Den kinesiske regerings fokus på bæredygtig byudvikling og forbedring af livskvaliteten har været afgørende for at håndtere de udfordringer, der følger med en så stor befolkning. Byens udvikling i det 21. århundrede illustrerer en kompleks dynamik mellem vækst og regulering, der fortsat former dens demografiske landskab.

Nyttige links til Beijing