Mumbai indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Mumbai? I 2025 er indbyggertallet i Mumbai (ifølge officielle estimater fra FN) på 22.088.953 indbyggere, hvilket gør byen til den 9. største i verden.

Mumbai, en af Indiens mest dynamiske og pulserende storbyer, er kendt for sin kulturelle mangfoldighed, økonomiske betydning og som hjemsted for Bollywood. Byen, der strækker sig langs den arabiske havkyst, er en smeltedigel af tradition og modernitet, hvor skyskrabere rejser sig ved siden af historiske bygninger.

Med en konstant voksende befolkning står Mumbai over for unikke udfordringer og muligheder, der påvirker byens udvikling og livskvalitet. For at forstå byens nuværende og fremtidige demografiske landskab er det essentielt at dykke ned i de seneste indbyggertal, befolkningsfordelingen og de faktorer, der former denne metropol.

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Her ligger Mumbai

Om Mumbai

• Seneste indbyggertal for Mumbai (2025)
• Befolkningsfordeling i Mumbai
• Faktorer der påvirker Mumbais indbyggertal
• Fremtidige prognoser for Mumbai
• Mumbais historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Mumbai

Seneste indbyggertal for Mumbai (2025)

I 2025 har Mumbai nået et indbyggertal på 22.088.953 personer, hvilket markerer en betydelig vækst over de seneste årtier. Byens befolkning har oplevet en dramatisk stigning siden midten af det 20. århundrede, hvor den i 1950 kun talte lidt over 3 millioner mennesker. Denne vækst kan i høj grad tilskrives Mumbais rolle som økonomisk og kulturelt centrum i Indien, hvilket har tiltrukket mennesker fra hele landet.

Fra 1990 til 2025 er der sket en stigning på næsten 80%, hvilket illustrerer en vedvarende urbaniseringstendens. I 1990 var indbyggertallet omkring 12,3 millioner, og allerede ved årtusindskiftet var det steget til over 16 millioner. Denne periode var præget af en gennemsnitlig årlig vækst på omkring 3%, hvilket afspejler den økonomiske ekspansion og den tiltagende migration til byen.

I de første to årtier af det 21. århundrede fortsatte væksten, omend i et lidt langsommere tempo. Mellem 2000 og 2010 steg befolkningen med cirka 2 millioner, og denne tendens fortsatte ind i 2020’erne. Den seneste stigning til over 22 millioner i 2025 indikerer, at Mumbai fortsat er en magnet for dem, der søger bedre økonomiske muligheder og en højere levestandard.

Denne vedvarende befolkningsvækst har naturligvis medført udfordringer, såsom pres på infrastruktur og boliger, men den har også styrket byens position som en af verdens mest dynamiske metropoler. Mumbais evne til at tilpasse sig og vokse i takt med disse demografiske ændringer vil være afgørende for dens fremtidige udvikling.

Udvikling i befolkningstal i Mumbai (1950–2025)

Kilde: population.un.org/wup/assets/Download/WUP2018-F12-Cities_Over_300K.xls

Befolkningsfordeling i Mumbai

Mumbai, som er en af verdens mest befolkede byer, har en kompleks og mangfoldig befolkningsfordeling. Byen er en smeltedigel af kulturer, sprog og religioner, hvilket afspejles i dens demografiske sammensætning. Den store befolkningstæthed i Mumbai er især koncentreret i byens centrale og sydlige distrikter, hvor mange af de historiske og økonomiske centre er placeret. Disse områder er præget af både velstående kvarterer og tætbefolkede slumområder, hvilket skaber en markant kontrast i levevilkår og livsstil.

I de nordlige og vestlige forstæder finder man en relativt mere jævn fordeling af befolkningen. Disse områder har oplevet en betydelig vækst i de seneste årtier, da mange indbyggere søger mere overkommelige boliger uden for byens centrum. Her er der en større tilstedeværelse af middelklassefamilier, der nyder godt af forbedrede infrastrukturer og transportforbindelser.

Mumbai er også hjemsted for en bred vifte af etniske grupper. Marathi-talende indbyggere udgør en stor del af befolkningen, men der er også betydelige samfund af gujaratier, tamiler, sindhis og mange andre. Denne etniske mangfoldighed bidrager til byens rige kulturelle liv og er synlig i alt fra festivaler til det lokale køkken.

Religiøst set er Mumbai domineret af hinduer, men der er også store muslimske, kristne, buddhistiske og jainistiske samfund. Denne religiøse diversitet er en integreret del af byens identitet og er med til at forme dens sociale og kulturelle landskab. Samlet set er Mumbais befolkningsfordeling et spejl af dens historie som en by, der tiltrækker mennesker fra hele Indien og verden, hvilket gør den til en dynamisk og levende metropol.

Faktorer der påvirker Mumbais indbyggertal

Mumbais indbyggertal er påvirket af en række komplekse faktorer, der både omfatter interne dynamikker og eksterne påvirkninger. En af de mest betydningsfulde faktorer er migration. Mumbai, som Indiens finansielle og kommercielle centrum, tiltrækker et stort antal migranter fra forskellige dele af landet. Disse migranter søger bedre jobmuligheder, højere indkomster og en forbedret livskvalitet, hvilket resulterer i en konstant tilstrømning af mennesker til byen.

Økonomisk vækst spiller også en central rolle. Byens blomstrende økonomi, drevet af sektorer som finans, teknologi og underholdning, skaber et væld af beskæftigelsesmuligheder. Dette tiltrækker ikke kun folk fra andre regioner i Indien, men også internationale arbejdere, der ønsker at drage fordel af de karrieremuligheder, Mumbai tilbyder.

Urbanisering er en anden væsentlig faktor. Som en del af den globale trend mod urbanisering oplever Mumbai en betydelig transformation, hvor landdistrikterne gradvist bliver integreret i byens struktur. Denne udvikling medfører en stigning i indbyggertallet, da flere mennesker flytter fra land til by i jagten på moderne faciliteter og infrastrukturer.

Desuden spiller fødselsraten en rolle i befolkningsvæksten. Selvom fødselsraten i Mumbai har været faldende i de senere år, bidrager den stadig til den samlede befolkningsvækst. Kombinationen af en relativt ung befolkning og forbedrede sundhedsforhold betyder, at byen fortsat oplever naturlig vækst.

Endelig kan politiske beslutninger og planlægningsinitiativer påvirke indbyggertallet. Regeringens investeringer i infrastruktur, boligprojekter og transport kan gøre byen mere attraktiv for potentielle indbyggere. Samtidig kan politiske tiltag, der sigter mod at forbedre levevilkårene, også tiltrække flere mennesker til Mumbai. Disse faktorer, i samspil, former den demografiske udvikling og påvirker, hvordan byen vokser og udvikler sig.

Fremtidige prognoser for Mumbai

Når vi ser frem mod 2030, forventes Mumbais metropolområde at nå et indbyggertal på omkring 24,6 millioner ifølge officielle fremskrivninger. Denne vækst er drevet af en kombination af naturlig befolkningstilvækst og fortsat migration fra landdistrikterne til byområdet. I 2035 estimeres det, at befolkningen vil stige yderligere til cirka 26,3 millioner. Denne udvikling afspejler en vedvarende urbaniseringstrend, der er karakteristisk for mange af verdens megabyer.

Ser vi endnu længere frem mod 2050, forudser FN’s befolkningsdivision, at Mumbais befolkning kan nå op på omkring 32 millioner. Denne prognose er baseret på fortsat økonomisk vækst, der tiltrækker arbejdskraft fra hele Indien og endda fra udlandet. Økonomiske analyser fra Verdensbanken understøtter denne forventning ved at pege på, at Mumbai vil fortsætte med at være et centralt knudepunkt for handel og industri, hvilket vil kræve en stor arbejdsstyrke.

Det er dog vigtigt at bemærke, at denne vækst også vil medføre betydelige udfordringer. Infrastruktur, boligmarked og offentlige tjenester vil blive presset til det yderste, og byplanlæggere står over for den komplekse opgave at sikre bæredygtig udvikling. Ifølge OECD vil det kræve omfattende investeringer i transport, sundhed og uddannelse for at imødekomme de kommende behov.

Derudover kan klimaforandringer spille en rolle i byens fremtidige udvikling. Stigende havniveauer og hyppigere ekstreme vejrforhold kan påvirke beboeligheden i visse områder af Mumbai, hvilket kan føre til ændringer i befolkningsfordelingen inden for metropolen. Dette understreger behovet for en robust og fleksibel byplanlægning, der kan tilpasse sig de udfordringer, som fremtiden måtte bringe.

Mumbais historiske befolkningsudvikling

Kolonitidens vækst

I løbet af kolonitiden, der strakte sig fra midten af det 17. århundrede til midten af det 20. århundrede, oplevede Mumbai en betydelig befolkningsvækst. Denne periode var præget af britisk kolonistyre, som transformerede byen fra en samling af små fiskerlandsbyer til en blomstrende havneby og et økonomisk knudepunkt.

I 1661 blev øerne, der udgør det moderne Mumbai, overdraget til England som en del af en medgift ved ægteskabet mellem Kong Charles II og Catherine af Braganza. Kort tid efter, i 1668, blev øerne lejet ud til Det Britiske Ostindiske Kompagni for en symbolsk sum. Kompagniet så potentialet i Mumbais naturlige havn og begyndte at investere i infrastruktur, hvilket tiltrak handlende, håndværkere og arbejdere fra hele regionen.

I 1780’erne havde byen en befolkning på omkring 100.000 indbyggere. Denne vækst blev yderligere stimuleret af anlæggelsen af havnefaciliteter og forbedringer i transportnetværket, som gjorde det lettere at importere og eksportere varer. Byens strategiske beliggenhed gjorde den til et centralt punkt for handel mellem Europa, Afrika og Asien.

I det 19. århundrede fortsatte befolkningsvæksten i takt med industrialiseringen. Opførelsen af jernbaner og etableringen af tekstilfabrikker tiltrak tusindvis af arbejdere fra de omkringliggende landdistrikter. I 1850’erne var befolkningen steget til omkring 500.000, og ved slutningen af det 19. århundrede havde Mumbai over en million indbyggere.

Kolonitidens vækst blev også påvirket af flere sociale og politiske faktorer. Den britiske administration indførte reformer, der forbedrede sundheds- og uddannelsessystemerne, hvilket øgede byens tiltrækningskraft. Samtidig førte hungersnød og økonomiske vanskeligheder i landdistrikterne til en massiv migration mod byen, hvor folk søgte bedre levevilkår.

Denne periode lagde grundlaget for Mumbais udvikling til en af verdens største metropoler. Kolonitidens investeringer i infrastruktur og handel skabte en dynamisk by, der fortsatte med at tiltrække mennesker fra hele Indien og verden, hvilket satte scenen for den fortsatte befolkningsvækst i det 20. og 21. århundrede.

Læs mere om Mumbais historie.

Efterkrigstidens urbanisering

Efter Anden Verdenskrig oplevede Mumbai, tidligere kendt som Bombay, en betydelig bølge af urbanisering, der markant ændrede byens demografiske landskab. Denne periode var præget af en massiv tilstrømning af mennesker fra landdistrikterne, der søgte bedre økonomiske muligheder i den hurtigt voksende metropol. I 1950’erne og 1960’erne blev Mumbai et centrum for industriel vækst, hvilket tiltrak arbejdskraft fra hele Indien.

I 1951 blev byens indbyggertal registreret til omkring 2,9 millioner. Dette tal steg dramatisk i løbet af de næste to årtier, og i 1971 nåede det op på cirka 5,9 millioner. Denne vækst blev drevet af flere faktorer, herunder industrialisering, der skabte mange nye jobmuligheder, samt forbedringer i transportinfrastrukturen, som gjorde det lettere for folk at flytte til byen.

Urbaniseringen i efterkrigstiden medførte også udfordringer. Den hurtige befolkningstilvækst lagde pres på byens infrastruktur, herunder boliger, transport og offentlige tjenester. Slumområder begyndte at vokse, da mange nyankomne ikke havde råd til ordentlige boliger. På trods af disse udfordringer fortsatte Mumbai med at tiltrække mennesker, der blev draget af byens dynamiske økonomi og kulturelle mangfoldighed.

Denne periode lagde grundlaget for Mumbai som en af verdens mest folkerige byer. Den hurtige urbanisering i efterkrigstiden har haft en varig indflydelse på byens udvikling og dens status som et økonomisk kraftcenter i Indien.

Industrialiseringens indflydelse

Industrialiseringen i Mumbai, tidligere kendt som Bombay, markerede en skelsættende periode i byens historie, der for alvor satte gang i dens befolkningsvækst. Denne udvikling begyndte i det 19. århundrede, hvor byen blev et centralt knudepunkt for handel og industri i det britiske kolonirige. Med etableringen af bomuldsfabrikker i 1850’erne blev Mumbai hurtigt omdannet fra en relativt lille havneby til en industriel metropol.

I 1864, da den første bomuldsbørs blev grundlagt, oplevede byen en betydelig tilstrømning af arbejdskraft fra de omkringliggende landdistrikter. Befolkningen voksede fra omkring 644.000 i 1872 til over 1 million i 1901. Denne vækst blev yderligere forstærket af åbningen af Suezkanalen i 1869, som gjorde Mumbai til en endnu vigtigere handelsrute mellem Europa og Asien.

Industrialiseringen medførte også en diversificering af byens økonomi. Ud over tekstilindustrien blomstrede også skibsbygning, maskinproduktion og kemisk industri. Disse sektorer tiltrak ikke kun arbejdere fra hele Indien, men også investorer og entreprenører, hvilket skabte en dynamisk og kosmopolitisk by.

De sociale og økonomiske ændringer, der fulgte med industrialiseringen, havde en dyb indvirkning på byens demografi. Den hastige urbanisering førte til en stigning i antallet af slumområder, da infrastrukturen ikke kunne følge med den eksplosive befolkningsvækst. Alligevel blev Mumbai et symbol på muligheder og fremskridt, hvilket fortsat trak folk til byen i jagten på bedre levevilkår.

Denne periode lagde grundstenen for Mumbais udvikling til en af verdens mest befolkede byer. Industrialiseringen skabte ikke kun økonomisk vækst, men også en kulturel og social transformation, der fortsat præger byens identitet den dag i dag.

Migration og demografiske ændringer

I løbet af det 20. århundrede oplevede Mumbai en markant transformation, der i høj grad blev drevet af migration og demografiske ændringer. Byen, der tidligere var kendt som Bombay, blev et centralt knudepunkt for handel og industri, hvilket tiltrak en stor mængde arbejdskraft fra hele Indien. Denne tilstrømning af mennesker blev især intensiveret efter Indiens uafhængighed i 1947, hvor mange søgte nye muligheder i byens blomstrende økonomi.

I 1950’erne og 1960’erne oplevede Mumbai en betydelig vækst i indbyggertal, hvor tallet steg fra omkring 2,9 millioner i 1951 til cirka 4,1 millioner i 1961. Denne periode var præget af en massiv migration fra landdistrikterne, hvor mange indere flyttede til byen i håbet om bedre jobmuligheder og en højere levestandard. Den industrielle udvikling, især inden for tekstilindustrien, skabte et stort behov for arbejdskraft, hvilket yderligere forstærkede denne befolkningsbevægelse.

I 1970’erne og 1980’erne fortsatte denne tendens, og byens indbyggertal nåede omkring 8,2 millioner i 1981. Denne vækst blev ikke kun drevet af økonomiske faktorer, men også af politiske og sociale omvæltninger i andre dele af landet, som førte til yderligere migration til Mumbai. Byens multikulturelle sammensætning blev mere udtalt, da mennesker fra forskellige regioner og med forskellige kulturelle baggrunde bosatte sig her.

Disse demografiske ændringer har haft en varig indflydelse på byens sociale og kulturelle landskab. Mumbais mangfoldighed er blevet en af dens største styrker, men den hurtige befolkningsvækst har også medført udfordringer som overbelastet infrastruktur og mangel på boliger. Ikke desto mindre har migrationen og de medfølgende demografiske ændringer været afgørende for at forme Mumbai til den pulserende metropol, den er i dag.

Det moderne Mumbai

Perioden kendt som det moderne Mumbai strækker sig fra midten af det 20. århundrede til i dag. Denne æra har været kendetegnet ved en eksplosiv vækst i både byens økonomi og dens indbyggertal. I 1950’erne havde Mumbai, dengang kendt som Bombay, en befolkning på omkring 3 millioner. Byens status som Indiens økonomiske nervecenter tiltrak mange migranter fra landets landdistrikter, hvilket førte til en hurtig urbanisering.

I løbet af 1970’erne og 1980’erne fortsatte denne tendens, og indbyggertallet steg til over 8 millioner i 1981. Denne vækst blev drevet af en række faktorer, herunder industrialiseringen og etableringen af Mumbai som centrum for Indiens filmindustri, Bollywood. Den kulturelle og økonomiske magnetisme, som byen udstrålede, gjorde den til et attraktivt mål for dem, der søgte bedre jobmuligheder og en højere levestandard.

I 1990’erne oplevede Mumbai endnu en bølge af vækst, hvor indbyggertallet nåede omkring 12 millioner ved årtiets afslutning. Denne periode var præget af økonomiske reformer i Indien, der åbnede op for udenlandske investeringer og førte til en blomstrende servicesektor i byen. Samtidig blev infrastrukturen presset til det yderste, og udfordringer som overbefolkning og boligmangel blev mere udtalte.

Det moderne Mumbai er også blevet formet af politiske og sociale begivenheder. Optøjer og politisk uro i 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne påvirkede byens demografiske sammensætning, da visse befolkningsgrupper flyttede til mere sikre områder. Trods disse udfordringer fortsatte byen med at vokse, og ved begyndelsen af det 21. århundrede var indbyggertallet steget til over 16 millioner.

Denne dynamiske udvikling har gjort Mumbai til en af verdens mest befolkede byer. Byens evne til at tiltrække mennesker fra forskellige dele af Indien og resten af verden har skabt en unik, kosmopolitisk atmosfære, der fortsat driver dens vækst og udvikling.

Nyttige links til Mumbai