Manila indbyggertal (2025)

Hvor mange mennesker bor der i Manila? I 2025 er indbyggertallet i Manila (ifølge officielle estimater fra FN) på 15.230.559 indbyggere, hvilket gør byen til den største i Sydøstasien.

Manila, Filippinernes pulserende hovedstad, er en by, der konstant udvikler sig, både kulturelt og demografisk. Som en af de mest tætbefolkede byer i verden er dens indbyggertal en vigtig indikator for byens økonomiske og sociale dynamik. Byens befolkningstal påvirkes af en række faktorer, herunder migration, fødselsrater og økonomiske muligheder.

For at forstå Manilas nuværende og fremtidige udfordringer og muligheder er det essentielt at dykke ned i de demografiske data og trends, der former denne metropol. Fra historiske udviklinger til fremtidige prognoser, giver en analyse af byens befolkningsmønstre et indblik i, hvordan Manila fortsat vil udvikle sig i de kommende år.

NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.

Her ligger Manila

Om Manila

• Seneste indbyggertal for Manila (2025)
• Befolkningsfordeling i Manila
• Faktorer der påvirker Manilas indbyggertal
• Fremtidige prognoser for Manila
• Manilas historiske befolkningsudvikling
• Nyttige links til Manila

Seneste indbyggertal for Manila (2025)

I 2025 har Manila nået et indbyggertal på 15.230.559 personer, hvilket markerer en betydelig vækst over de seneste årtier. Denne udvikling er et resultat af en konstant stigning i befolkningen siden midten af det 20. århundrede. I 1950 boede der omkring 1,5 millioner mennesker i Manila, og siden da har byen oplevet en næsten ti-dobling af befolkningen.

I løbet af 1960’erne og 1970’erne skete der en dramatisk stigning i indbyggertallet, hvor befolkningen mere end fordobledes fra omkring 2,3 millioner i 1960 til næsten 5 millioner i 1975. Denne periode var præget af økonomisk vækst og urbanisering, som trak mange mennesker fra landdistrikterne til byen i jagten på bedre jobmuligheder og levestandard.

1980’erne og 1990’erne fortsatte denne trend, om end i et lidt langsommere tempo. I 1990 nåede befolkningen næsten 8 millioner, hvilket repræsenterede en stigning på omkring 35% fra 1980. Den økonomiske udvikling og forbedringer i infrastrukturen bidrog til denne vækst, selvom udfordringer som overbelastning og urban fattigdom også blev mere udtalte.

I begyndelsen af det 21. århundrede fortsatte Manila med at vokse, men med en mere stabil vækstrate. Fra 2000 til 2020 steg indbyggertallet med omkring 40%, hvilket viser en vedvarende tiltrækningskraft som et økonomisk og kulturelt centrum i Filippinerne. Denne vækst har været drevet af både naturlig befolkningstilvækst og fortsat migration til byen.

I dag, med et indbyggertal på over 15 millioner, står Manila over for både muligheder og udfordringer. Byens evne til at håndtere denne store befolkning vil afhænge af effektive byplanlægningsstrategier, investeringer i infrastruktur og bæredygtige løsninger for at sikre en høj livskvalitet for dens indbyggere.

Læs også om Filippinernes indbyggertal.

Udvikling i befolkningstal i Manila (1950–2025)

Kilde: population.un.org/wup/assets/Download/WUP2018-F12-Cities_Over_300K.xls

Befolkningsfordeling i Manila

Manila, som er Filippinernes pulserende hovedstad, er kendt for sin tætte befolkning og mangfoldige demografi. Byen er en smeltedigel af kulturer, hvor forskellige etniske grupper og sociale klasser lever side om side. Befolkningsfordelingen i Manila er præget af en høj befolkningstæthed, hvilket gør den til en af de mest tætbefolkede byer i verden.

Den største del af befolkningen består af filippinere, men der er også betydelige grupper af kinesere, spaniere og amerikanere, der har sat deres præg på byens kultur og økonomi. Den kinesiske befolkning har især haft en stor indflydelse på Manilas handelsliv og gastronomi, hvilket ses i de mange kinesiske restauranter og butikker, der findes overalt i byen.

Socialt set er der en markant forskel mellem de forskellige bydele. Nogle områder, som Makati og Bonifacio Global City, er kendt for deres moderne skyskrabere og velhavende beboere, mens andre dele af byen, som Tondo og Quiapo, kæmper med fattigdom og overbefolkning. Denne skarpe kontrast mellem rigdom og fattigdom er en af de mest karakteristiske træk ved Manilas befolkningsfordeling.

Aldersmæssigt er Manila en relativt ung by, med en stor del af befolkningen under 30 år. Dette skyldes både en høj fødselsrate og en betydelig tilstrømning af unge mennesker fra provinsområderne, der søger bedre uddannelses- og jobmuligheder i hovedstaden. Denne unge demografi bidrager til byens dynamiske atmosfære og hurtige udvikling, men skaber også udfordringer i form af behovet for flere skoler, arbejdspladser og boliger.

På trods af disse udfordringer er Manilas befolkningsfordeling et vidnesbyrd om byens evne til at tilpasse sig og integrere forskellige kulturer og samfundslag. Det er denne mangfoldighed, der giver Manila sin unikke karakter og gør den til et fascinerende sted at studere og opleve.

Faktorer der påvirker Manilas indbyggertal

Manilas indbyggertal påvirkes af en række komplekse og indbyrdes forbundne faktorer, der spænder fra økonomiske og sociale til politiske og miljømæssige aspekter. En af de mest fremtrædende faktorer er den økonomiske udvikling. Manila fungerer som Filippinernes økonomiske centrum, hvilket tiltrækker arbejdskraft fra hele landet. Denne tilstrømning af mennesker, der søger bedre jobmuligheder og højere levestandard, bidrager væsentligt til byens befolkningstilvækst.

Urbaniseringen spiller også en væsentlig rolle. Som mange andre storbyer i udviklingslande oplever Manila en hurtig urbanisering, hvor landdistriktsbefolkningen flytter til byen i håb om et bedre liv. Denne bevægelse er ofte drevet af ønsket om adgang til bedre uddannelsesinstitutioner, sundhedsydelser og andre faciliteter, som kan være begrænsede i landlige områder.

Desuden påvirker fødselsraten indbyggertallet betydeligt. Filippinerne har en relativt høj fødselsrate, hvilket naturligt fører til en stigning i befolkningen. Samtidig har forbedringer i sundhedssektoren og adgang til medicinske tjenester reduceret dødeligheden, hvilket yderligere bidrager til befolkningsvæksten.

Migration, både intern og international, er en anden vigtig faktor. Mens mange filippinere emigrerer til udlandet, tiltrækker Manila også udenlandske arbejdere og investorer, hvilket skaber en dynamisk og multikulturel befolkning. Politisk stabilitet og regeringens politikker kan også have indflydelse, idet de kan fremme eller hæmme befolkningsvækst gennem forskellige udviklingsinitiativer og infrastrukturprojekter.

Endelig spiller miljømæssige faktorer en rolle. Manila er udsat for naturkatastrofer som tyfoner og oversvømmelser, der kan påvirke befolkningens bevægelser og byens attraktivitet som bopæl. Samlet set er det en kombination af disse faktorer, der former Manilas indbyggertal og dets udvikling over tid.

Fremtidige prognoser for Manila

I de kommende årtier forventes Manilas befolkning at fortsætte sin vækst, drevet af både naturlig befolkningstilvækst og migration fra landdistrikterne. Ifølge officielle fremskrivninger vil metropolområdets indbyggertal nå omkring 16.500.000 i 2030 og stige yderligere til cirka 18.000.000 i 2035. Denne udvikling afspejler en årlig vækstrate på omkring 1,8%, hvilket er i tråd med de generelle tendenser i mange af verdens store byer.

Når vi ser længere frem mod 2050, peger fremskrivninger fra FN og Verdensbanken på, at Manilas metropolområde kan nå op mod 23.000.000 indbyggere. Denne vækst vil sandsynligvis blive understøttet af fortsat urbanisering, hvor flere mennesker flytter til byen i jagten på bedre jobmuligheder og levestandard. Samtidig vil den naturlige befolkningstilvækst fortsat bidrage til stigningen, selvom fødselsraterne forventes at falde en smule i takt med øget økonomisk udvikling og uddannelsesniveau.

En vigtig faktor i disse prognoser er den økonomiske udvikling i Filippinerne som helhed. Økonomisk vækst kan tiltrække flere indbyggere til Manila, hvilket yderligere kan accelerere befolkningstilvæksten. OECD har peget på, at Filippinerne har potentiale til at opnå en betydelig økonomisk vækst, hvilket kan gøre Manila endnu mere attraktiv som bopæl for både lokale og internationale indvandrere.

Det er også værd at bemærke, at denne befolkningsvækst vil stille store krav til byens infrastruktur og ressourcer. For at imødekomme den stigende befolkning vil der være behov for omfattende investeringer i boliger, transport, sundhedsvæsen og uddannelsesfaciliteter. Disse udfordringer vil kræve strategisk planlægning og samarbejde mellem offentlige og private aktører for at sikre en bæredygtig udvikling af metropolområdet.

Læs også: Philippine Population is Projected to be around 138.67 Million by 2055 og Manila to be among largest megacities by 2050.

Manilas historiske befolkningsudvikling

Kolonitiden og dens indflydelse

Manilas historie er dybt forankret i kolonitiden, der strakte sig over flere århundreder og havde en betydelig indflydelse på byens demografiske udvikling. Den spanske kolonisering, der begyndte i 1571, markerede starten på en ny æra for Manila. Byen blev hurtigt et centralt knudepunkt for handel og administration i det spanske imperium i Asien. Denne status tiltrak mange spanske bosættere, kinesiske handlende og andre asiatiske migranter, hvilket førte til en diversificering af befolkningen.

I det 17. århundrede var Manilas indbyggertal vokset til omkring 35.000, hvilket var betydeligt for den tid. Byens strategiske beliggenhed ved Manila-bugten gjorde den til en vigtig havn for den såkaldte Manila-galleon-handel, der forbandt Filippinerne med Mexico og dermed Europa. Denne handelsrute bidrog til en konstant strøm af varer, ideer og mennesker, hvilket yderligere øgede byens befolkning.

Den spanske indflydelse medførte også en række sociale og kulturelle ændringer, der påvirkede befolkningsstrukturen. Kristendommen blev udbredt, og mange lokale blev konverteret, hvilket ændrede de sociale dynamikker. Desuden blev der etableret uddannelsesinstitutioner og religiøse organisationer, som tiltrak folk fra forskellige dele af regionen.

I det 19. århundrede, nærmere bestemt omkring 1800-tallets midte, var Manilas befolkning vokset til cirka 150.000. Denne vækst blev delvist drevet af den industrielle revolution, der bragte nye teknologier og arbejdspladser til byen. Kolonitidens afslutning med den spansk-amerikanske krig i 1898, hvor Filippinerne kom under amerikansk kontrol, markerede endnu en betydelig demografisk ændring. Den nye kolonimagt introducerede yderligere infrastrukturudvikling og uddannelsesreformer, som fortsatte med at tiltrække indvandrere og bidrog til en stadig voksende befolkning.

Kolonitiden har således haft en varig indflydelse på Manilas befolkningsudvikling, både ved at forme byens kulturelle landskab og ved at lægge grundlaget for den moderne metropol, vi kender i dag.

Befolkningsvækst i det 20. århundrede

I det 20. århundrede oplevede Manila en betydelig befolkningsvækst, der blev påvirket af en række historiske begivenheder og socioøkonomiske faktorer. Ved begyndelsen af århundredet, omkring 1900, havde Manila et indbyggertal på cirka 220.000. Denne periode var præget af amerikansk kolonistyre, som begyndte i 1898 efter den spansk-amerikanske krig. Amerikanerne introducerede en række infrastrukturelle forbedringer og moderniseringer, der gjorde byen mere attraktiv for tilflyttere fra både landdistrikterne og andre dele af Filippinerne.

Under Anden Verdenskrig, især under den japanske besættelse fra 1942 til 1945, blev Manila hårdt ramt. Byen blev næsten ødelagt under befrielsen i 1945, hvilket resulterede i et drastisk fald i befolkningen. Efter krigen begyndte genopbygningen, og der var en massiv tilstrømning af mennesker, der søgte nye muligheder i hovedstaden. I 1950’erne havde befolkningen allerede nået omkring 1 million, hvilket markerede en hurtig genopretning og vækst.

I de følgende årtier fortsatte urbaniseringen med at drive befolkningsvæksten. Økonomiske muligheder og forbedringer i sundhedsvæsenet og uddannelse tiltrak flere indbyggere. I 1970’erne var indbyggertallet steget til omkring 1,5 millioner. Denne vækst blev yderligere forstærket af den politiske stabilitet og økonomiske udvikling under præsident Ferdinand Marcos’ regime, selvom denne periode også var præget af politisk uro og menneskerettighedskrænkelser.

Ved slutningen af det 20. århundrede, i 1990’erne, havde Manila en befolkning på over 1,6 millioner. Denne vækst var et resultat af både naturlig befolkningstilvækst og fortsat migration fra landdistrikterne. Den hurtige urbanisering medførte imidlertid også udfordringer som overbelastet infrastruktur, miljøproblemer og sociale uligheder, som stadig præger byen i dag.

Efterkrigstidens urbanisering

Efter Anden Verdenskrig oplevede Manila en markant transformation, der blev drevet af en intens urbanisering. Krigens afslutning i 1945 efterlod byen i ruiner, men også med en stærk vilje til genopbygning og vækst. Denne periode markerede begyndelsen på en massiv tilstrømning af mennesker fra landdistrikterne, der søgte bedre økonomiske muligheder og en højere levestandard i hovedstaden.

I 1948 blev Manilas indbyggertal anslået til omkring 1,5 millioner, en betydelig stigning fra de omkring 800.000 indbyggere før krigen. Denne vækst blev yderligere forstærket af regeringens politikker, der fokuserede på industrialisering og modernisering af byens infrastruktur. Byen blev et centrum for handel og industri, hvilket tiltrak arbejdskraft fra hele landet.

Urbaniseringen i efterkrigstiden blev også påvirket af den globale økonomiske udvikling, der skabte nye jobmuligheder i byerne. Manila blev et knudepunkt for både lokale og internationale virksomheder, hvilket yderligere stimulerede befolkningstilvæksten. I 1960’erne var indbyggertallet steget til over 2 millioner, hvilket afspejlede byens status som økonomisk motor i Filippinerne.

Denne periode med urbanisering var ikke uden udfordringer. Den hurtige befolkningstilvækst førte til pres på byens infrastruktur, boliger og offentlige tjenester. Slumområder voksede frem i udkanten af byen, og sociale uligheder blev mere udtalte. Alligevel lagde efterkrigstidens urbanisering grundlaget for Manilas udvikling som en moderne metropol, der fortsat tiltrækker folk fra hele landet.

Manila set fra oven, med floden Pasig-floden.

Økonomisk boom og migration i slutningen af det 20. århundrede

I slutningen af det 20. århundrede oplevede Manila en betydelig økonomisk vækst, der i høj grad påvirkede byens demografiske udvikling. Denne periode var præget af en række økonomiske reformer og investeringer, der førte til et boom i både industri og serviceerhverv. Som et resultat blev Manila et attraktivt centrum for arbejdsmigranter fra hele Filippinerne, der søgte bedre jobmuligheder og højere levestandard.

I 1970’erne og 1980’erne begyndte regeringen at implementere politikker, der fremmede udenlandske investeringer og industrialisering. Dette førte til en hurtig urbanisering, hvor mange mennesker flyttede fra landdistrikterne til hovedstaden. I 1980 var Manilas indbyggertal allerede steget til omkring 5,9 millioner, en markant stigning fra de 3,5 millioner i 1970. Denne vækst fortsatte ind i 1990’erne, hvor befolkningen nåede op på cirka 7,9 millioner.

Migrationen til Manila blev yderligere forstærket af politiske og sociale faktorer. Landets politiske ustabilitet og økonomiske udfordringer i landdistrikterne skubbede mange til at søge nye muligheder i byområderne. Desuden blev de forbedrede infrastrukturer, såsom udvidede vejnet og offentlig transport, katalysatorer for denne befolkningsbevægelse.

Den hurtige befolkningstilvækst i denne periode skabte både muligheder og udfordringer for Manila. Mens byen nød godt af en voksende arbejdsstyrke og øget økonomisk aktivitet, førte den massive tilstrømning af mennesker også til pres på byens infrastruktur og ressourcer. Boligmangel, trafikbelastning og miljøproblemer blev fremtrædende emner, som myndighederne måtte adressere.

Samlet set var økonomiboomen og den tilhørende migration i slutningen af det 20. århundrede en afgørende faktor for Manilas udvikling. Det satte scenen for byens transformation til en moderne metropol, samtidig med at det skabte udfordringer, der stadig påvirker byen i dag.

Det 21. århundredes demografiske ændringer

I begyndelsen af det 21. århundrede oplevede Manila en betydelig demografisk transformation. I år 2000 havde byen omkring 1,6 millioner indbyggere. Denne periode var præget af en hurtig urbanisering, hvor mange mennesker fra landdistrikterne søgte mod hovedstaden i jagten på bedre jobmuligheder og livskvalitet. Denne migration bidrog til en stigning i indbyggertallet, som i 2010 nåede op på cirka 1,7 millioner.

En af de væsentlige faktorer, der påvirkede befolkningsudviklingen, var den økonomiske vækst, som Filippinerne oplevede i løbet af de første to årtier af århundredet. Økonomiske reformer og investeringer i infrastruktur forbedrede levevilkårene og tiltrak både nationale og internationale virksomheder til Manila. Dette skabte flere arbejdspladser og øgede efterspørgslen efter arbejdskraft, hvilket yderligere tiltrak migranter fra andre dele af landet.

Samtidig med den økonomiske vækst, stod Manila over for udfordringer som overbefolkning og utilstrækkelig offentlig infrastruktur. Disse problemer blev forværret af den hurtige befolkningstilvækst, hvilket førte til trængsel og belastning på byens ressourcer. For at imødegå disse udfordringer blev der iværksat flere byplanlægningsinitiativer og udviklingsprojekter, som havde til formål at forbedre transport, boliger og offentlige tjenester.

I 2020 nåede indbyggertallet i Manila op på omkring 1,9 millioner. Denne vækst blev også påvirket af sociale faktorer, såsom ændringer i fødsels- og dødsrater samt en stigende ungdomspopulation, der bidrog til en dynamisk demografisk struktur. Den unge befolkning medførte en stigning i arbejdsstyrken, hvilket yderligere understøttede byens økonomiske udvikling.

Samlet set har det 21. århundrede været en periode med både muligheder og udfordringer for Manila. Byens demografiske ændringer har været drevet af en kombination af økonomiske, sociale og politiske faktorer, der tilsammen har formet dens nuværende og fremtidige befolkningsudvikling.

Nyttige links til Manila