Hvor mange mennesker bor der i Kairo? I 2025 er indbyggertallet i Kairo (ifølge officielle estimater fra FN) på 23.074.225 indbyggere, hvilket gør byen til den 5. største i verden.
Kairo, Egyptens pulserende hovedstad, er en by, der emmer af historie, kultur og dynamik. Som en af de største byer i Afrika og Mellemøsten spiller Kairo en central rolle både nationalt og regionalt. Byens indbyggertal er en vigtig indikator for dens økonomiske, sociale og infrastrukturelle udvikling.
Med en konstant voksende befolkning står Kairo over for både udfordringer og muligheder, der former dens fremtid. I denne artikel vil vi dykke ned i de seneste statistikker, undersøge befolkningsfordelingen, og analysere de faktorer, der påvirker byens demografiske landskab. Vi vil også se på fremtidige prognoser og reflektere over den historiske udvikling, der har bragt Kairo til det punkt, hvor den er i dag.
NB: Alle tal og statistikker i denne artikel er baseret på officielle data fra FN. Du finder den komplette database her: population.un.org.
Her ligger Kairo
Om Kairo
- Seneste indbyggertal for Kairo (2025)
- Befolkningsfordeling i Kairo
- Faktorer der påvirker Kairos indbyggertal
- Fremtidige prognoser for Kairo
- Kairos historiske befolkningsudvikling
- Nyttige links til Kairo
Seneste indbyggertal for Kairo (2025)
I 2025 har Kairo nået et imponerende indbyggertal på 23.074.225 personer, hvilket markerer en fortsat stigning i befolkningen i denne pulserende metropol. Denne vækst er en del af en længerevarende trend, der har set Kairo vokse fra en relativt beskeden størrelse i midten af det 20. århundrede til en af verdens mest befolkede byer i dag.
Ser man tilbage til 1950, hvor Kairo havde lidt over 2,4 millioner indbyggere, er det tydeligt, at byen har oplevet en bemærkelsesværdig vækst. I løbet af 1960’erne og 1970’erne steg indbyggertallet betydeligt, med en fordobling fra cirka 3,7 millioner i 1960 til over 7 millioner i 1980. Denne periode var præget af økonomisk udvikling og urbanisering, der tiltrak mange til byen i jagten på bedre muligheder.
Fra 1990 til 2025 har Kairo set en næsten konstant stigning i befolkningen. I 1990 boede der omkring 9,9 millioner mennesker i byen, og dette tal voksede til næsten 12 millioner i midten af 1990’erne. Ved årtusindskiftet havde Kairo allerede over 13 millioner indbyggere, og i de følgende årtier fortsatte denne vækst med at accelerere. Mellem 2010 og 2020 steg indbyggertallet med omkring 4 millioner, hvilket svarer til en stigning på næsten 25% på blot et årti.
Denne vedvarende vækst kan tilskrives flere faktorer, herunder naturlig befolkningstilvækst og migration fra landdistrikterne til byområderne, hvor der er flere jobmuligheder og bedre adgang til uddannelse og sundhedsydelser. Kairo er fortsat en magnet for folk fra hele Egypten og regionen, hvilket bidrager til dens status som en af de mest dynamiske og befolkede byer i verden.
Læs mere om hele Egyptens indbyggertal.
Udvikling i befolkningstal i Kairo (1950–2025)
År | Indbyggertal i Kairo (metropolområde) |
---|---|
2025 | 23.074.225 |
2020 | 20.900.604 |
2015 | 18.820.072 |
2010 | 16.899.015 |
2005 | 15.174.050 |
2000 | 13.625.565 |
1995 | 11.961.986 |
1990 | 9.892.143 |
1985 | 8.328.254 |
1980 | 7.348.778 |
1975 | 6.449.922 |
1970 | 5.584.507 |
1965 | 4.737.968 |
1960 | 3.680.160 |
1955 | 3.029.198 |
1950 | 2.493.514 |
Kilde: population.un.org/wup/assets/Download/WUP2018-F12-Cities_Over_300K.xls
Befolkningsfordeling i Kairo
Kairo, som er en af de mest folkerige byer i Afrika, præsenterer en kompleks befolkningsfordeling, der afspejler både historiske og moderne tendenser. Byens indbyggertal er koncentreret i en række forskellige kvarterer, der hver især har deres egen unikke karakter og socioøkonomiske profil. De centrale distrikter som Downtown Kairo og Zamalek er kendt for deres tætte befolkning og høje bebyggelsestæthed, hvor mange mennesker bor i højhuse og lejlighedskomplekser. Disse områder tiltrækker ofte unge professionelle og studerende, der søger nærhed til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
I kontrast hertil findes der i udkanten af byen store, tætbefolkede områder som Nasr City og Maadi, der er hjemsted for mange middelklassefamilier. Disse distrikter tilbyder ofte mere rummelige boliger og grønne områder, hvilket gør dem attraktive for familier, der ønsker en balance mellem bylivets bekvemmeligheder og en mere afslappet livsstil.
Desuden er der betydelige befolkningsgrupper, der bor i de såkaldte uformelle bosættelser eller slumområder, som har udviklet sig hurtigt i takt med byens vækst. Disse områder, som ofte mangler grundlæggende infrastruktur og tjenester, huser en stor del af byens lavindkomstbefolkning. Her er befolkningstætheden ekstremt høj, og levevilkårene kan være udfordrende.
Etnisk og kulturelt er Kairo også en smeltedigel. Mens størstedelen af befolkningen er etnisk egyptisk, er der også betydelige grupper af sudanesiske, syriske og andre afrikanske og mellemøstlige indvandrere, der har slået sig ned i byen. Denne mangfoldighed bidrager til Kairos rige kulturelle landskab og skaber en dynamisk social struktur, hvor forskellige traditioner og livsstile sameksisterer.
Samlet set er befolkningsfordelingen i Kairo en afspejling af byens historie, økonomiske udvikling og sociale dynamik, hvilket gør den til et fascinerende studie i urban demografi.

Faktorer der påvirker Kairos indbyggertal
Kairos indbyggertal er påvirket af en række komplekse faktorer, der tilsammen skaber en dynamisk demografisk udvikling. En af de mest betydningsfulde faktorer er den naturlige befolkningstilvækst. Med en høj fødselsrate, der overstiger dødsraten, oplever Kairo en konstant stigning i antallet af indbyggere. Denne vækst er drevet af en ung befolkning, hvor en stor del befinder sig i den fødedygtige alder, hvilket resulterer i en vedvarende stigning i fødsler.
Migration spiller også en central rolle i byens demografiske landskab. Kairo tiltrækker mange mennesker fra landdistrikterne, der søger bedre jobmuligheder, uddannelse og sundhedsydelser. Denne interne migration er med til at øge byens befolkningstal betydeligt. Desuden fungerer Kairo som en magnet for internationale migranter fra nabolande, der søger sikkerhed og økonomiske muligheder, hvilket yderligere bidrager til befolkningstilvæksten.
Økonomiske faktorer har ligeledes en væsentlig indflydelse. Byens økonomiske udvikling og industrialisering tiltrækker arbejdskraft fra både ind- og udland. Samtidig kan økonomiske udfordringer, såsom arbejdsløshed og stigende leveomkostninger, påvirke befolkningens vækst ved at begrænse tilflytningen og tilskynde til udvandring.
Urbanisering er en anden vigtig faktor, der påvirker indbyggertallet. Som en af verdens største byer oplever Kairo en hastig urbanisering, hvor landdistriktsområder omdannes til byområder. Denne proces medfører en koncentration af befolkningen i byens centrum og forstæder, hvilket øger den samlede befolkningstæthed.
Endelig spiller politiske og sociale faktorer en rolle. Regeringens politikker vedrørende boligbyggeri, infrastrukturudvikling og sociale tjenester kan enten fremme eller hæmme befolkningsvæksten. Sociale normer og kulturelle faktorer, såsom familiestørrelse og ægteskabsmønstre, påvirker også fødselsraterne og dermed den samlede befolkningsudvikling i Kairo.

Fremtidige prognoser for Kairo
Kairo, som er en af verdens mest folkerige byer, står over for en betydelig befolkningsvækst i de kommende årtier. Ifølge officielle fremskrivninger forventes metropolområdet at nå et indbyggertal på 25.502.000 i 2030. Denne stigning er en del af en vedvarende trend, der afspejler både naturlig befolkningstilvækst og urbaniseringens tiltrækningskraft.
Når vi ser frem mod 2035, forudser prognoserne, at indbyggertallet vil stige yderligere til 27.650.000. Denne vækst kan tilskrives flere faktorer, herunder en fortsat høj fødselsrate og migration fra landdistrikterne til byområderne. Kairo fungerer som et økonomisk og kulturelt centrum, hvilket gør det til en magnet for mennesker, der søger bedre jobmuligheder og levestandard.
Ser vi endnu længere frem mod 2050, indikerer analyser fra FN, at Kairos befolkning kan nå op omkring 35 millioner. Denne forventede stigning understøttes af globale tendenser, hvor urbanisering fortsat vil være en dominerende faktor. FN’s rapporter fremhæver, at Afrika generelt vil opleve en betydelig urban vækst, og Kairo er ingen undtagelse. Verdensbanken påpeger desuden, at denne vækst vil kræve omfattende investeringer i infrastruktur, boliger og offentlige tjenester for at imødekomme de kommende generationers behov.
Det er vigtigt at bemærke, at denne befolkningsvækst også kan medføre udfordringer, såsom øget pres på ressourcer, miljømæssige belastninger og behovet for bæredygtig byplanlægning. OECD understreger vigtigheden af at implementere strategier, der kan sikre en balanceret udvikling, hvor økonomisk vækst går hånd i hånd med social og miljømæssig bæredygtighed.
Samlet set peger prognoserne på, at Kairo vil fortsætte med at vokse betydeligt i de kommende årtier. Denne udvikling vil kræve både nationale og internationale samarbejder for at sikre, at byen kan håndtere de udfordringer og muligheder, som en så stor befolkning medfører.
Læs også: A home for 127 million: The future of housing in Egypt in 2030.

Kairos historiske befolkningsudvikling
Tidlig historie og grundlæggelse
Kairos historie strækker sig tilbage til antikken, hvor området omkring den nuværende by var beboet af forskellige civilisationer. Den tidlige historie er præget af bosættelser, der blev oprettet langs Nilens frugtbare bredder, hvilket skabte grundlaget for fremtidig vækst. Omkring 969 e.Kr. blev Kairo officielt grundlagt af Fatimide-dynastiet, der etablerede byen som deres hovedstad. Denne begivenhed markerede begyndelsen på en betydelig befolkningsudvikling, idet Kairo hurtigt blev et politisk og kulturelt centrum i regionen.
I det 10. århundrede var indbyggertallet relativt beskedent sammenlignet med nutidens standarder, men byen voksede hurtigt i betydning og størrelse. Det anslås, at Kairo i løbet af de første par århundreder efter grundlæggelsen havde en befolkning på omkring 100.000 indbyggere. Denne vækst blev drevet af byens strategiske beliggenhed, der gjorde den til et vigtigt knudepunkt for handel og kulturudveksling mellem Afrika, Mellemøsten og Europa.
Fatimide-dynastiets indflydelse på Kairos befolkningsudvikling kan ikke undervurderes. De investerede i omfattende bygningsprojekter, herunder moskeer, universiteter og markeder, hvilket tiltrak lærde, handelsfolk og håndværkere fra hele den islamiske verden. Denne tilstrømning af mennesker bidrog til en mangfoldig befolkningssammensætning og lagde grunden til den kosmopolitiske karakter, som Kairo er kendt for i dag.
I løbet af de følgende århundreder fortsatte Kairo med at vokse, både i indbyggertal og i kulturel betydning. Byens tidlige historie og grundlæggelse har således haft en varig indflydelse på dens befolkningsudvikling, idet de tidlige beslutninger og investeringer skabte en stærk base for den fortsatte vækst, som byen oplevede i de efterfølgende århundreder.
Læs mere om Kairos historie på Historic Cairo.
Mellemøstlig middelalderperiode
I den mellemøstlige middelalderperiode, som strakte sig fra det 7. til det 15. århundrede, oplevede Kairo en betydelig transformation, både kulturelt og demografisk. Byen blev grundlagt i 969 e.Kr. af Fatimide-dynastiet og blev hurtigt et centralt knudepunkt for handel, kultur og politik i regionen. Denne periode var præget af en markant befolkningsvækst, som i høj grad blev drevet af Kairos strategiske placering ved Nilen og dens rolle som hovedstad i det islamiske kalifat.
I det 10. århundrede, kort efter grundlæggelsen, anslås det, at Kairo havde et indbyggertal på omkring 100.000. Byens status som et centrum for læring og religion tiltrak lærde, håndværkere og handlende fra hele den islamiske verden. Dette bidrog til en blomstrende økonomi og en diversificeret befolkning, der fortsatte med at vokse gennem århundrederne.
Den mellemøstlige middelalderperiode var også kendetegnet ved politiske omvæltninger og invasioner, som påvirkede befolkningsudviklingen. For eksempel blev byen i 1168 e.Kr. truet af korsfarerne, hvilket førte til en midlertidig nedgang i befolkningen, da mange indbyggere flygtede. Men under Ayyubide-dynastiet og senere Mamluk-sultanatet genvandt Kairo sin status som en af de største byer i den islamiske verden. I det 14. århundrede nåede indbyggertallet op på omkring 500.000, hvilket gjorde Kairo til en af de mest befolkede byer i verden på det tidspunkt.
De mange kulturelle og politiske skift i denne periode skabte en dynamisk by, hvor befolkningsvæksten blev drevet af både interne udviklinger og eksterne påvirkninger. Kairos evne til at tiltrække folk fra forskellige dele af verden i middelalderen lagde grundlaget for dens fortsatte vækst og betydning i de efterfølgende århundreder.
Osmannisk og kolonial indflydelse
Kairos befolkningsudvikling i perioden under osmannisk og senere kolonial indflydelse er en fascinerende fortælling om transformation og vækst. Byen blev en del af det Osmanniske Rige i 1517, hvilket markerede begyndelsen på en ny æra. Under osmannisk styre blev Kairo et vigtigt administrativt og kulturelt centrum, hvilket tiltrak en række forskellige befolkningsgrupper fra hele riget. I begyndelsen af det 16. århundrede anslås det, at Kairo havde omkring 300.000 indbyggere. Denne periode var præget af en relativ stabilitet, der tillod byen at blomstre som et knudepunkt for handel og uddannelse.
I det 19. århundrede, under Muhammad Ali Pasha’s reformer, begyndte Kairo at gennemgå betydelige ændringer. Muhammad Ali, der regerede fra 1805 til 1848, introducerede moderniseringstiltag, der omfattede opbygning af infrastruktur og forbedringer i landbrug og handel. Disse tiltag førte til en stigning i indbyggertallet, som i midten af det 19. århundrede nåede omkring 400.000.
Den koloniale indflydelse blev yderligere forstærket med den britiske besættelse i 1882. Briternes tilstedeværelse medførte en ny bølge af urbanisering og udvikling, som igen påvirkede befolkningsvæksten. Kairo blev moderniseret med nye veje, broer og bygninger, hvilket gjorde byen mere attraktiv for både lokale og udenlandske indbyggere. Ved begyndelsen af det 20. århundrede var indbyggertallet steget til omkring 600.000.
Disse historiske begivenheder har haft en varig indvirkning på Kairos demografiske landskab. Osmannisk og kolonial indflydelse bidrog til at forme byen til det multikulturelle og dynamiske centrum, det er i dag. De infrastrukturelle forbedringer og den økonomiske vækst, der blev initieret i denne periode, lagde grundlaget for den fortsatte befolkningsvækst, som Kairo oplevede i det 20. århundrede og frem.
Det 20. århundredes urbanisering
I det 20. århundrede gennemgik Kairo en markant urbanisering, der i høj grad formede byens demografiske landskab. Ved begyndelsen af århundredet, omkring 1900, havde Kairo en befolkning på cirka 600.000 indbyggere. Denne periode var præget af en relativt stabil vækst, men det var især efter Anden Verdenskrig, at byen oplevede en eksplosiv stigning i indbyggertallet.
Efterkrigstiden bragte en bølge af industrialisering og modernisering til Egypten, og Kairo blev centrum for denne udvikling. Landets økonomiske politikker, der fokuserede på industrialisering og urban udvikling, tiltrak mange mennesker fra landdistrikterne, der søgte bedre jobmuligheder og levevilkår i hovedstaden. Denne interne migration bidrog til en betydelig stigning i byens befolkning. I 1950’erne nåede indbyggertallet op på omkring 2,5 millioner.
1960’erne og 1970’erne fortsatte med at være perioder med kraftig vækst, hvor Kairo blev et knudepunkt for politisk og kulturel aktivitet i regionen. Byens infrastruktur blev udvidet for at imødekomme den voksende befolkning, men udfordringer som overbelastning og mangel på boliger blev også mere udtalte. I 1980’erne havde Kairo over 6 millioner indbyggere, hvilket afspejlede den fortsatte tilstrømning af mennesker til byen.
Denne urbanisering blev yderligere forstærket af politiske begivenheder, såsom Nasser-regeringens socialiseringsprogrammer og senere Sadats åbning af økonomien, der begge havde en indvirkning på befolkningsstrukturen. Ved slutningen af det 20. århundrede, i 1990’erne, var indbyggertallet steget til over 10 millioner. Denne vækst satte pres på byens ressourcer og infrastruktur, hvilket skabte nye udfordringer, som Kairo fortsat arbejder med at løse i dag.
Urbaniseringen i det 20. århundrede har således været en afgørende faktor i formningen af det moderne Kairo, hvor den demografiske udvikling har været både en drivkraft for og en konsekvens af de socioøkonomiske forandringer, der har fundet sted i denne dynamiske metropol.
Moderne vækst og udfordringer
I løbet af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede oplevede Kairo en betydelig befolkningsvækst, der i høj grad blev drevet af både naturlig tilvækst og massiv indvandring fra landdistrikterne. I 1950’erne havde Kairo et indbyggertal på omkring 2,5 millioner, men allerede i 1980’erne var dette tal steget til over 6 millioner. Denne eksplosive vækst fortsatte ind i det nye årtusinde, og ved årtusindskiftet var indbyggertallet nået op på omkring 10 millioner.
Flere faktorer bidrog til denne udvikling. For det første var der en betydelig migration fra land til by, idet mange søgte bedre jobmuligheder og højere levestandard i hovedstaden. Desuden blev Kairo et centralt knudepunkt for uddannelse og sundhed, hvilket tiltrak endnu flere mennesker fra hele Egypten.
Men den hurtige befolkningsvækst medførte også en række udfordringer. Byens infrastruktur blev presset til det yderste, og der opstod betydelige problemer med trafik, forurening og boligmangel. Slumområder voksede frem i takt med, at byen forsøgte at absorbere den stigende befolkning. Disse udfordringer blev yderligere forværret af politiske og økonomiske ustabiliteter, som påvirkede byens evne til at planlægge og implementere effektive løsninger.
På trods af disse udfordringer fortsatte Kairo med at vokse, og i 2010’erne oversteg indbyggertallet 16 millioner. Denne periode var præget af både vækst og transformation, hvor byen forsøgte at balancere mellem modernisering og bevarelse af sin rige kulturarv. Byens ledelse har siden arbejdet på at udvikle nye byområder og forbedre infrastrukturen for at imødekomme de voksende behov, men udfordringerne ved at styre en så stor og hurtigt voksende befolkning er fortsat en betydelig opgave.
Nyttige links til Kairo
Wikipedia (dansk): da.wikipedia.org/wiki/Kairo
Britannica: britannica.com/place/Cairo
Egyptens officiele turistside: https://www.experienceegypt.eg/en
Egypt Statistics: capmas.gov.eg
CIA World Factbook: cia.gov/the-world-factbook/countries/egypt
Lonely Planet: lonelyplanet.com/egypt/cairo
National Geographic: nationalgeographic.com/travel/destination/cairo