Billige rejser i sommerperioden

17. maj 2024

Den danske sommer er over os, og snart begynder højsæsonen for sommerferie rundt omkring i det ganske danske land.

Hvis det kribler i maven for at komme ud og rejse, kan det være svært at slå sig til tåls med et sommerhus på den danske vestkyst. Her kommer nogle tips til at rejse udenlands så billigt som muligt.

Planlægning

Planlægning, planlægning, planlægning. Det er alfa og omega, hvis I gerne vil rejse på budget. Der kan være penge at spare ved at finde de billigste rejsetidspunkter. Det kræver oftest, at man er fleksibel med datoerne og måske er klar på at rejse med kort varsel. Men selvom I ender med en form for afbudsrejse, kan I sagtens planlægge omstændighederne rundt om rejsen.

Rejsedage

Det er oftest billigst at rejse i hverdagene, og især tirsdag, onsdag og torsdage er som regel billige rejsedage. Det kan derfor være en fordel at planlægge efter at rejse på disse ugedage. Derudover kan I undersøge, hvornår det er billigst at rejse på sæsonen.

Destination

Nogle destinationer er mere populære end andre og derfor også dyrere. Paris er dyrere end Polen, og Rom er dyrere end Rumænien. Hvis I er fleksible med jeres destination, kan I være taktiske og vælge et sted, hvor mad og drikke er relativt billigt. Det kunne fx være i Østeuropa eller Thailand.

Transport

Priserne på offentlig transport er generelt steget, og derfor handler det her ofte om at være ude i god tid eller at booke på et heldigt tidspunkt. Sidstnævnte gør sig især gældende ved flyrejser. Den billigste rejseform er oftest med bus. Hvis I vælger en destination, hvor det giver mening at tage bussen frem og tilbage, kan det være med til at holde rejsebudgettet nede.

Overnatning

Hotel, hostel, Airbnb, vandrehjem. Mulighederne for overnatning er mange, og det kommer helt an på jeres præferencer. Hvis I kan leve med at blive indkvarteret et sted uden at bo i sus og dus, kan der være mange penge at spare.

Rabatter

Hvis I bestiller en samlet feriepakke, der inkluderer både fly, hotel og eventuelt rabatter til seværdigheder eller lignende, kan det gøre rejsen billigere. Ofte er transporten mellem hotel og lufthavn også inkluderet. Derudover er det bare med at anvende alle de rabatkoder og tilbud til diverse seværdigheder og lignende, som I kan få fingrene i. Alle rabatter tæller i det samlede regnskab.

Rejseforsikring

Det kan være en god idé at have en rejseforsikring, da alternativet er langt dyrere, hvis I skulle få brug for hjælp på den ene eller anden måde. Undersøg hvilken type dækning I reelt har brug for til den type rejse, I skal på, og undersøg markedet for at finde en god og billig forsikringsløsning.

Aktiviteter og seværdigheder

Hav in mente at I sagtens kan opleve kultur uden at se alle de dyreste seværdigheder, der er på stedet. Det er også en oplevelse at gå en tur i en park, at gå på opdagelse i deres lokale supermarked eller at tage en tur på stranden. Der findes ofte gratis kulturtilbud og budgetvenlige aktiviteter, som I kan lave, så I ikke behøver at sprænge jeres budget. Hvis I ikke har lyst til at gå på kompromis med noget, så tag et hurtigt lån og planlæg en fantastisk rejse.